S-103 15/01-2012

Her kommer lige et par billeder og en kort historie fra gårsdagens tur til S103.

Teddy, Peter (fra Ninjadivers.dk) og undertegnede havde aftalt en smuttur forbi S103. Vi mødtes ved Gammel Pøl hvor båden blev smidt i vandet og efterfølgende læsset, hvorefter der var en lille sejltur på omkring 2 mil ud til vraget. Skipper fandt vraget inden for relativ kort tid - tricket var at man bare skulle sejle i nul ;)

Gemmelpølisætning

Undertegnede bandt på, men var forinden drønet direkte i sandbunden på 34m, da jeg var overbevist om at jeg kunne se vraget da der kom en stor sort skygge til syne på omkring 20m, så den fik bare gas derned af, men den sorte skygge forblev en sort skygge, som så overgik til sandbund *småkage* - ”ørnen er landet”…. og ingen vrag, men jeg var dog så heldig at Teddy havde klargjort mindst 100m reb ::) så der var rigeligt at gi´ af til lidt områdeopklaring, men efter få meter kom der et vrag til syne og der blev bundet på.

På vraget var sigten omkring 1½-2m, og vandet 6 grader.
Nu hvor jeg efterhånden har været forbi S103 et par gange før, valgte jeg at svømme direkte i hullet ude i stævnen, frem for ”sighteseeing”, og rode lidt rundt derinde.
Da sigten var spoleret så meget at jeg ikke kunne se mit HUD (Head Up Display) blinke, og tvangstankerne om at jeg aldrig kom ud igen var på sit højeste, var det tid til at komme videre. Næste stop, hullet ude agter - da sigten igen var blevet lig nul og jeg var træt af at rode der, var der gået ca. 35 min. og der var ”scoret” ca. 10 min. Deco.

Efter en lidt kølig tur op gennem vandsøjlen, og tilbage i båden blev det Teddy og Peters tur til at komme i vandet, jeg kunne så nyde det gode vejr, mens optøningen af min spæde barnekrop kunne gå i gang.

hvablikTeddy
Bemærk det flade vand :)
Det blev kun til et enkelt dyk for mit vedkommende da jeg havde en skide-trang lidt udover det normale :o så vurderingen var at det måske var lidt risky business at satse på endnu et dyk.
Teddy havde taget lidt vand ind ifm. Deres dyk, så et dyk var rigeligt for hans vedkommende, og så varmt var det jo heller ikke til trods for høj solskin. Så Peter nappede dagens sidste dyk ved at binde af.
Peter


Turen blev afsluttet på den lokale tank med fritte, lun Cocio og en ristet…


\\ Karsten H.