Den 30/6 2018 var der ekstra skippertur med Jimmy som skipper.

På turen deltog Jimmy, Henrik Iversen,  Michael O samt vores nye medlem Jesper.

Vi måtte konstatere at der ikke kom vand ud med udstødningen, så vi afbrød vores ellers planlagte vragtur til Trelde Næs og vende om efter kort sejlads.

Jimmy og Henrik Iversen gjorde en stor indsats for at få skiftet den defekte impeller, det var ikke let på grund af den meget sparsomme plads i motorrummet, men det lykkedes og nu fungerer kølingen fint igen.

Derefter sejlede vi til Volsted/Rendshoved – ved den jyske kyst overfor Fanøkalv og tog et dyk der.

På hjemturen tog vi et dyk på en bropille ved den gamle lillebæltsbro.

En super god tur i godt selskab.

Med dykkerhilsen

Michael Kasserer.